Hvis du stadig er her, så lad mig starte med det anekdotiske. For omkring seks år siden kørte jeg min bil til mekanikeren. Jeg hader at gå til mekanikere, og jeg hader at gå til tandlæger. Ikke fordi de er dårlige mennesker, de er sikkert flinke som folk er mest, og jeg har engang mødt en venlig mand, som hed Carsten. Han var da mekaniker, så ingen bias her.
Det, jeg hader, er, at det er så ukendt farvand for mig, og at jeg derfor er dybt afhængig af den tillid, der skal være i, at det de fortæller er galt, og skal laves for mine penge, faktisk ER galt og skal laves for mine penge. Jeg har ikke en chance, for jeg ved absolut ingenting om topstykker, pakninger og rodbehandlinger og må derfor stole blindt på, hvad jeg bliver fortalt. Og bilen havde jo en fejl, så jeg skulle bruge et tilbud. De gode folk satte computeren på – som man gør nu til dags – og jeg fik mit tilbud. 82.000 kr. sagde computeren.
Jeg gik derfra og tænkte: 82.000 kr.? Virkelig? Det er da mange penge, så jeg havde brug for en second opinion. Jeg fandt en mekaniker i Ballerup som mente, at han kendte alt til den slags fejl og at han kunne udbedre den for 967 kr. Han fik chancen og bilen har kørt siden uden det problem.
Kunstig intelligens er naturligvis kommet for at blive. Vi mennesker kan få rigtigt meget støtte af kunstig intelligens, af algoritmer og af data. Det bliver nemmere for den kommende generation at skabe udvikling, teknologi og endda medicinske løsninger, fordi de har adgang til værktøj, som vores og tidligere generationer ikke har haft. Det kan der skrives mange gode artikler om.
I sidste uge skulle jeg så igen bruge et tilbud fra en mekaniker. Jeg beskrev problemet så godt jeg kunne og lagde opgaven på et tilbudssite. Nu med den forventning, at så kunne fagfolk tage stilling og give mig tilbud på opgaven.
Jeg fik 31 tilbud på seks minutter. Alt fra 29.000 til 42.000 kr. Hastigheden i sig selv gjorde mig naturligvis skeptisk. Det er min klare erfaring, at du ikke kan samle 31 mekanikere omkring den samme opgave på seks minutter, om du så lokkede med gratis spandauere. Impossible, siger jeg bare.
Den fordom viste sig også at være rigtigt, for de tilbud jeg fik, var computer-genererede på baggrund af data om den slags opgaver. Samtlige tilbud bestod af 28,5 times arbejde – for det havde en database sagt – og priserne på reservedele var i mange tilfælde den samme, for det opslag var lavet i en database. Ikke én selvstændig tanke var tænkt, og derfor var eneste forskel på de 31 tilbud hvilken timepris de ville tage, og om de ville tage mark-up på reservedele. Jeg kunne lige så godt have trukket de 31 tilbud i en fiskedam.
Èn mekaniker reagerede dog. Han mente problemet var forkert beskrevet, og at prisen for at løse det reelle problem ikke var omkring 30.000 kr. men derimod sølle 2.414 kr. Samme oplevelse som jeg havde seks år tidligere.
Og her er vi tilbage ved sagens kerne: Computeren kan være så afhængig af den information den fodres med af mennesker, som ikke ved nok om sagen, og derfor bliver udfaldet derefter. Det er jo ikke computerens skyld. Men det understreger, at vi i hvert fald ikke er et sted, hvor vi skal afskrive behovet for kompetente mennesker, som ved hvad de laver. Måske skal vi snarere ophæve og anerkende det.
Jeg tror meget på algoritmer, data og AI. Naturligvis gør jeg det. Men jeg må også konstatere, at I begge tilfælde var det computeren, der vildledte mig, og de menneskelige kompetencer der vejledte mig. Derfor vil jeg godt bruge lejligheden til et stort shout-out til alle I dygtige fagfolk, som hver dag beskytter uvidende folk som mig mod de lumske fælder, der lurer i et samfund, hvor det ofte måske går lige lidt for stærkt.